København presset på plads og økonomi af flygtninge: Indkvartering kan koste over fire millioner om måneden

På landsplan er over 50.000 ukrainere kommet til Danmark, siden Rusland invaderede landet for snart tre år siden. Knap 5.000 af dem er kommet til København, og pladsen er allerede trang. Men presset på indkvartering og kommunens pengepung vokser fortsat massivt, i takt med at mængden af flygtninge blot stiger og stiger. Allerede i starten af det nye år forventer Københavns Kommune, at man har brug for flere steder, hvor flygtningene kan bo midlertidigt. Men det er ikke nogen nem udfordring at løse. Enten skal kommunen bruge over fire millioner kroner yderligere om måneden på at leje hotelværelser til flygtningene, eller også kan kommunen være nødsaget til at indkvartere flere flygtninge på mindre plads: Proppe flere køjesenge ind i værelserne, indkvartere fremmede personer sammen i samme værelse eller lave deciderede sovesale i fællesrum. Det vil forventeligt skabe mere uro og mistrivsel og flere konflikter – og forringe beboernes livsbetingelser. Sådan lyder den vurdering fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, der blev præsenteret på et møde i beskæftigelses- og integrationsudvalget i november. Det volder nemlig allerede kommunen problemer at skulle finde nok midlertidige indkvarteringspladser til flygtningene. Så mange kan komme Samlet set har kommunen plads til 2.600 flygtninge på de i alt 14 steder i byen, hvor der er oprettet indkvartering. I oktober i år var 2.500 ukrainske flygtninge midlertidigt indkvarterede i København, og det tal forventes blot at stige i det nye år. Hvis antallet af ukrainske flygtninge, der får opholdstilladelse i Danmark, stiger fra de nuværende cirka 50.000 til 70.000 personer, forventes 7.100 af flygtningene at blive visiteret til Københavns Kommune, der forventer at skulle finde indkvartering til 4.000 af dem. Det viser en fremskrivning fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, baseret på nuværende erfaringer og data, der viser, hvor mange af de anviste flygtninge til kommunen, der ønsker midlertidig indkvartering – og forudsat, at kommunen fortsat vil modtage 11 procent af de fordrevne. Hvis tallet på landsplan stiger til 80.000, skal København indkvartere 4.600 flygtninge. Ved 90.000 lyder estimatet på 5.200. Og hvis der gives 100.000 opholdstilladelser på landsplan, forventer København at skulle finde indkvartering til 5.800 af flygtningene. Hundedyre hoteller Selvom flygtningene indkvarteres i såkaldte midlertidige boliger, bliver langt størstedelen af dem boende. Ukrainerne indstilles løbende til ventelister til permanente boliger, men eftersom der er meget få billige boliger i København og stor efterspørgsel, er det i praksis relativt få ukrainere, der fraflytter den midlertidige indkvartering, hvilket kun øger presset på pladserne, lyder det fra forvaltningen. Som udgangspunkt er det blevet besluttet, at de kommende kapacitetsudfordringer skal løses ved, at kommunen lejer hoteller, hvor flygtningene kan bo. Men det er mildest talt »en dyr indkvarteringsløsning«, som forvaltningen selv formulerer det. En indkvarteringsplads på et hotel koster i gennemsnit 25.0000 kroner om måneden, inklusive forplejning Det er cirka fem gange så meget, som en indkvarteringsplads i kommunens egne ejendomme koster. Allerede fra januar forventes hotelindkvarteringen at koste kommunen 4,2 millioner kroner om måneden. Samtidigt er hotellerne en »usikker« løsning, fordi de med kort varsel kan opsige aftalen om indkvartering. Alternativerne volder dog en helt anden slags problemer. Mere uro og konflikt Der er stor forskel på, hvor mange ukrainske flygtninge der hver uge visiteres til at skulle bo i Københavns Kommune. Nogle uger er det ganske få personer. Andre uger er det op mod 70 personer, kommunen skal finde plads til. Derfor skal forvaltningen løbende finde en balance i at have nok pladser til rådighed til at kunne indkvartere nye flygtninge med kort varsel – uden samtidig at have for mange ledige pladser, der ikke bruges, hvilket koster dyrt, skriver kommunen. Andre løsninger end de dyre hoteller volder dog også udfordringer, især for flygtningenes levevilkår. En af de muligheder, forvaltningen foreslår, er at skrue ned for serviceniveauet, »indkvartere beboere endnu tættere end i dag og i mindre grad tage individuelle hensyn«. Eksempelvis ved at indsætte flere køjesenge på værelserne og i højere grad at indkvartere flere fremmede sammen i samme værelse. I dag indkvarteres nogle beboere eksempelvis på eneværelser, fordi de ikke er i stand til at indgå i fællesskaber eller har helbredsudfordringer, der kræver egne faciliteter for at kunne få den rette pleje af sundhedspersonale. En anden mulighed er at lave flere forskellige former for »nødindkvartering«, eksempelvis ved at inddrage større lokaler og etablere sovesale, hvor primært enlige voksne kan bo sammen. Begge løsninger vil dog skabe mere uro, mistrivsel og flere konflikter, lyder vurderingen fra forvaltningen. https://www.berlingske.dk/metropol/koebenhavn-presset-paa-plads-og-oekonomi-af-flygtninge-indkvartering-kan